Mød KOMBIT på Digitaliseringsmessen 2021

Den 30. september slår vi igen dørene op til Digitaliseringsmessen. Se programmet for KOMBITs scene her.

Vi har glædet os utrolig meget til igen at kunne mødes over en kop kaffe på KOMBITs område i hal A – og nu er tiden endelig kommet. Vi håber derfor at se jer på Digitaliseringsmessen den 30. september 2021, hvor vi på KOMBITs scene har sammensat et spændende program, som forhåbentlig sender jer hjem med en masse god inspiration i muleposen.

Program for KOMBIT-scenen

10.45
Kan kunstig intelligens forbedre beskæftigelsesindsatsen
?
v/ Jeppe Bøgh Andersen, ressourcedirektør i Københavns Kommune, Tom Bøgeskov og Ulrik Heefelt, KOMBIT

Sagsbehandleren skal også fremover anbefale den bedst egnede beskæftigelsesindsats for borgeren ud fra samtaler og en samlet faglig vurdering. Kan analyser af eksisterende beskæftigelsesdata på tværs af kommuner bruges aktivt til at støtte og optimere sagsbehandlernes daglige arbejde?

Hvad viser arbejdet med kommunernes modenhed og anvendelse, og hvad peger det på af indsatser? Har vi datasæt/udstillinger der kan indgå fx FLIS. Hør også hvilken rolle rammearkitekturen kommer til at spille i den sammenhæng.

11.15
KOMBIT efter monopolbruddet

v/ Thomas Rysgaard Christiansen, adm. direktør i KOMBIT

Monopolbruddet er i det store hele gennemført og KOMBIT er nu i gang med en transformation – med fokus på forvaltning af den kommunale it-portefølje og på at skabe en endnu bedre it-understøttelse af den kommunale forretning. KOMBITs adm. direktør Thomas Rysgaard Christiansen fortæller om KOMBITs rejse og de indsatser, der skal sikre, at KOMBIT også fremover skaber størst mulig værdi for kommunerne.

11.45
Forretningsmæssige gevinster med den fælleskommunale infrastruktur

v/ Sisse Bang, projektchef og Jakob Volmer, forretningsudvikler i KOMBIT

Kommunerne har sammen skabt den fælleskommunale infrastruktur for at understøtte centrale fælleskommunale løsninger og tværgående samarbejder i kommmunerne.

Sisse Bang og Jakob Volmer fortæller om infrastrukturens nuværende anvendelse og fremadrettede potentialer med fokus på, hvordan infrastrukturen med standardisering, genanvendelse og nem adgang til data skaber værdi i kommunernes opgaveudførelse på tværs af forvaltninger og danner grundlag for et agilt og velfungerende marked for kommunale it-løsninger.

13.15
Nyt syn på it-forandringsledelse

V/ Louise Harder Fischer, ITU

Louise Harder Fischer fra ITU giver sit bud på, hvad forandringsledere og forandringsledelsesmetoder bør tage højde for under den næste bølge med digital transformation.

13.45
KSD – en transformativ forandring

V/ Mie Holmsgaard Rasmussen, KOMBIT, Louise Harder Fischer, ITU og Susanne Nielsen, Glostrup Kommune

Rollen som sagsbehandler er markant forandret med ibrugtagning af KSD – Kommunernes Sygedagpengesystem. Mie Holmsgaard Rasmussen, implementeringsansvarlig i KOMBIT, Louise Harder og Susanne Nielsen fra Glostrup Kommune analyserer transformationen for at forstå omfanget - og drøfter metoder til ledelse af forandringen.

14.15
Automatiseret sagsbehandling: Hvad betyder det for medarbejder- og lederrollen?

V/ Ulrik Røhl, Chefkonsulent og Ph.D-stipendiat, KOMBIT og Aalborg Universitet

I takt med at mere sagsbehandling og flere afgørelser bliver automatiseret, ændres også kravene til den kommunale medarbejder-, leder- og myndigheder-rolle. På baggrund af et igangværende forskningsprojekt i samarbejde mellem Aalborg Universitet og KOMBIT, stiller Ulrik Røhl skarpt på, hvilke dilemmaer automatisering skaber, og hvad automatiseringen kræver af ændrede kompetencer, roller og adfærd blandt danske kommuner. Projektet er bl.a. baseret på to kommuners erfaringer med ibrugtagningen af Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD).

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Vi gør desuden opmærksom på, at der bliver filmet og taget billeder på KOMBITs område i løbet af dagen.

Tilmelding

Har du ikke allerede tilmeldt dig messen, kan du stadig nå at gøre det her.

Vi glæder os til at se dig.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Kommunikation
7268 8107